Efter at Schneider/LK har meldt ud at controlleren til ihc udgår, er der mange der er begyndt at skifte deres installation ud til noget helt andet…

Det har jeg også selv gjort og har valgt shelly pro som produkt dels fordi de har produkter til eltavle montering, som jeg jo skal have til at erstatte mine kablede forbindelser i eltavlen med..

Følgende krav som vi tager udgangspunkt i :

  • Der skal så meget genbruges som muligt af den gamle installation.
  • Det må meget gerne være en smartløsning så man har mulighed for at kunne styre lyset på ens smartphone.
  • Skal kunne køre stand-alone (scenarier og automatiseringer behøver ikke at virke) hvis Cloud/hub/net/wifi er nede.
  • Muligheden for at overvåge sit elforbrug og solcelle produktion.

Selve projektet

Til at starte med regner jeg med at bruge alt undtagen ihc controller, indgangsmoduler, udgangsmoduler, lysdæmper, så vi står med en tavle med 24vdc strømforsyning, en masse kabel fra tryk og lampesteder!!

Problemet overordnet er at vi har tryk med 24vdc og det meste smarthome udstyr kører 230v da det er beregnet til traditionel installation hvor man bygger dimser ind i eksisterende dåser eks. wiser og andre producenter.

Så først skal vi vide hvor mange lampesteder vi skal styre, det er jo overordet hovedformålet og jo også kun det du kan “smart styre”, så ved jeg godt at mange installationer er der mange flere indgange end der er lampesteder, det kræver kun lidt om montering (eks. du har et gennemgangs rum med flere tryk, de behøver jo ikke hver sin indgang) i dette her tilfælde har vi 23 lampesteder/tilslutninger.

Så jeg skal finde en måde at få 23 tryk i 24vdc omdannet til 230v, det kunne gøres med et lille schrack relæ, 24vdc til at styre relæ en kontakt funktion på den anden side til 230v, som vi så kan bruge til shelly pro indgange.

“Update: Relæet virker bedre end forventet da det næsten ikke siger noget når det klikker.”

Så er vi klar til at vælge nogle shelly udgangs moduler til vores lampesteder, her faldt valget på Shelly pro4pm dels fordi den kan din-skinne monteres og fordi indgangen kan separeres fra udgangen og indgang kan bruges som tryk (toggle mode, kommer ind på det senere) Jeg har også valgt nogle Dimmer pro til de steder hvor jeg ønsker lysdæmpning.
og som bonus har vi strømmåling med på udgangen…

Så er det bare igang med at montere og konfigurer lidt tekst på modulerne, det eneste du skal ændre er indgang til tryk/button så vi er i kip/toggle tilstand så virker det lige ud af posen, du vil altså altid kunne tænde lyset uanset om du har wifi eller ikke, hvilket jo var formålet.

Da jeg var lidt nysgerrig på strømforbrug tog jeg en måling inden ihc blev taget ned og igen efter shelly blev monteret og vi er landet på en halvering af strømforbruget til komponenter.

Så er det bare at få programmeret Scener/automationer på nogle af de funktioner som jeg havde i ihc, nogle eks. vil komme på bloggen.

Næste projekt bliver en homey ovenpå så vi kan få trådløs med over, samt integration mellem andre produkter men mere om det på et senere tidspunkt…